Historien bag...

"Samsingerne har fra gammel tid ord for at være duelige, kløgtige, flittige og livlige, en karakteristik, der passer den dag i dag." Sådan står der i bogen fra 1946 "Samsøs historie og Tunøs historie", og det skal nok passe i dag også. De tager desuden venligt mod den invasion af turister, der sommer efter sommer befolker Øen, og som ovenikøbet har forvandlet noget af deres dejlige natur til et sommerhusområde.

For hundrede år siden lå der kun marker her, og nede ved stranden var en fåresti, der løb fra Nordby til Armhoved ved Langgøre, hvor Nordbyerne fra ældgammel tid havde græsningsret. Stien kan endnu anes nede i plantagen, hvor bådene nu ligger.

Sognets befolkning boede i gamle dage i landsbyerne Nordby og Mårup. Nordby var langt den største landsby, vist nok den største i hele landet. Den er nemlig opstået ved en sammenflytning af tre mindre landsbyer: Nordby, Glistrup og Søby, som engang i middelalderen blev plyndret og ødelagt.

Så velholdt og seværdig, som Nordby er i dag, har den måske altid været. Den kendte arkitekt De Thura skriver i hvert fald i 1758 om landsbyerne på Samsø:

"Landsbyerne ere overalt af smuk Anseelse ....... Deres Huse og Gaarder holde de vel ved lige, så at Bøndernes Huse her på Landet have lige saa gode Anseelse som Præste-Gaarder Andetsteds". Citat efter "Samsøs historie og Tunøs historie."

Grunden til dette skyldes måske Samsøs specielle forhold unnder Stavnsbåndet. Skønt de var fæstebønder, ejede de selv deres bygninger, grunden de stod på og de tilliggende tofter.

Da Stavnsbåndet i 1788 ophævedes, begyndte man så småt over hele landet af flytte ud og bygge gårde på markerne. Men på Samsø og navnlig i Nordby gik udflytningen meget langsomt og trægt. Man foretrak øjensynlig landsbyfællesskabet fremfor den ensomme tilværelse udenfor byen. Det har nok også været mere tiltalende at bo i eget hus på egen grund fremfor at flytte ud på fæstejord. I alle tilfælde var der i starten kun een familie, der flyttede ud, nemlig Peder Thomesen, der i 1798 byggede gård i Brøndkæret (gården blev nedlagt i 1906). Derefter gik der 30 år før Moesgård blev opført i 1828. Fredendal gården blev først opført 1900.

I 1826 købte Anders Gommesen, skipper og købmand en gård ved Kassundet. Han var født 1780 på Ærø og skulle efter sigende være af fransk slægt. Han blev købmand i Kerteminde, men sejlede i 1808 til Samsø som skipper. Her slog han sig ned og stiftede stor familie. Han fik 12 børn og mindst 35 børnebørn. Utallige efterkommere fik han: gårdmænd og godtfolk spredt ud over Nordsamsø og Tunø; enkelte nåede helt til København.

Et af hans oldebørn hed Aage Holm. Lille Aage på 5 år var en dag i 1894 alene på gården med en æske tændstikker. Da den sidste tændstik var brændt ud, manglede der tre gårde og en halv snes huse i Nordby. Sådan gik det til, at familien Holm flyttede ud og byggede ved Mårup Kirkevej.

En anden familie, Lars Sørensen Gaard, genopbyggede sin gård efter branden i Nordby, men flyttede den derefter ud på Nordby Mark og kaldte den Fredendal. Han fik siden en svigersøn, som hed Martin Gommesen og et barnebarn, som hed Verner Gommesen. Verner Gommesen solgte gården i 1973. Familien Winther overtog den, fik den gennemrestaureret og kalket hvid. Af de oprindelige bygninger i bindingssværk fra 1900 er der intet tilbage. Det nuværende stuehus, der var i røde sten, blev opført i 1926. Det gulkalkede hus ved siden af gården er opført i 1952 som aftægtsbolig for Martin Gommesen og hans kone Albine.

Verner Gommesen byggede hus nede i skoven, Skovvejen 15, hvor han sammen med sin kone Ruth på alle måder var behjælpelig over for udstykningen beboere, og hvor Ruth boede til hun flyttede i 2003.

De første sommerhuse på Fredendal gårdens jorde blev opført i 1961. I 1973 købte "Folkegrunde" den resterende del af jorden og udstykkede den til sommerhusgrunde, hvor der blev blev opført en hel lille sommerlandsby.

Folkegrunde udsteder deklaration den 21. Februar i 1974, der pålægger fremtidige ejere at være medlem af en grundejerforening, der skal etableres når halvdelen af grundene er solgt.

Den stiftende generalforsamling for grundejerforeningen afholdes den 6. Juni 1976 og folkegrunde skøder området til foreningen 1. december 1976 og dermed er foreningen i gang. 

Forfattet af Margit Svendsen.